At sende 180.000 gæster afsted på ferie hvert år kræver masser af forberedelse og ikke mindst præcision. Der skal laves flyaftaler og hotelkontrakter og beregnes priser. Derfor søger vi en trainee, der skal assistere og hjælpe med styringen af alle vores hoteller og sikre salgbarheden. Jobbet har masser af udviklingspotentiale, og vi er ikke bange for at dele ud af ansvar. Du får en mentor tilknyttet, så vi sikrer daglig læring og udvikling. Trainee-forløbet er fuldtid og fuldtidslønnet og varer to år med henblik på at munde ud i en fastansættelse.
Vores nye kollega:
Vi forestiller os, at du netop har afsluttet eller snart afslutter en uddannelse og gerne vil have ”hands on” i en virksomhed, hvor der er fart på, og hvor det er sjovt at gå på arbejde hver dag!
Jobbets vigtigste opgaver:
Du har overblikket og kan tilsikre det rigtige produkt til den enkelte flyafgang. Det giver dig en stor samarbejdsflade med hele huset samt vores destinationspersonale og vores agenter ude på de forskellige rejsemål. Du er det primære talerør til alle vores hoteller, hvis der opstår spørgsmål eller anmodninger udover det, vi allerede har på hylderne – derfor kan du agere serviceminded overfor eksterne såvel som interne kollegaer.
Vi tilbyder
Et par hurtige facts om Bravo Tours
Praktisk information
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt – men venter gerne på den rette. Der indkaldes løbende til samtaler, og vi ansætter, når det rigtige match er fundet.
Som udgangspunkt er der tale om et 37-timers stilling med base hos Bravo Tours i Herning. Weekend- og aftenarbejde kan forekomme.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Josua A. Nathan, som er salgs- og driftsdirektør på jna@bravotours.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.